Når man hader jul……..

Julen har aldrig sagt mig noget, aldrig. Da jeg var helt lille elskede jeg selvfølgelig ideen med gaver og historierne om julemanden, det kan jeg ikke løbe fra! Men efter at jeg fandt ud af at den kære julemand ikke eksisterede, så har julen ikke sagt mig ret meget. Det bunder nok i at vi ALDRIG har haft nogle faste traditioner, jeg har holdt jul alle steder, lige fra min mors veninde, til spanien og til bare min mor og jeg helt alene, stille og rolig. Det er faktisk rart ikke at være bundet til nogle faste traditioner, men det har også gjort jeg ikke har fået det her kærlighedsforhold til julen, jeg har ikke glædet mig til familien endnu en gang samledes om juletræet for at åbne gaver, fordi min familie altid har holdt jul vidt forskellige steder..

Efter jeg er blevet stor og har fået en masse livserfaring så bryder jeg mig personligt heller ikke om julens koncept, for lets face it.. det er en forbrugsfest UDEN LIGE, dem der siger andet, de lyver. Julen er skabt til at bruge penge og den er skabt til at få de fattige til at føle sig endnu fattigere, ensomme, udenfor fællesskabet, når de endnu en gang ikke kan give deres børn julegaver (thank god for julehjælp – det er fantastisk!) Hvis man kunne fjerne alle de materielle goder og blot få det til at handle om hygge, samvær og god mad, ja så ville jeg nok være på igen, for så er julen jo fantastisk!

MEN hvad gør man så når man har fået børn? Efter jeg flyttede hjemmefra har jeg ALDRIG ejet et eneste stykke julepynt, jeg har nægtet.. Jeg har ikke gidet at se på det og SLET IKKE at bruge penge på det, skide stædig, det er jeg.. Men nu når Zacharias er blevet 2 år gammel (sidste år, der pyntede vi ikke op, da han slet ikke forstod det endnu!) og rent faktisk kan begynde at forstå konceptet med jul, så ville han synes det fedeste hver morgen, at åbne hans jule kalender, hænge julenisser op og bage julekager.. Så hvad så?

Svaret er jo simpelt nok, SELVFØLGELIG skal han opleve juleglæden, selvfølgelig skal han opleve nisser og julelys og hygge med småkager, ingen tvivl, for jeg husker da tydeligt hvor fantastisk julen var (en gang). Men hold nu op jeg synes det er svært, virkelig.. Jeg føler lidt jeg slækker på mine værdier, den jeg er som person og jeg frygter at jeg ikke kan gå ind i det her 110%, og det vil jeg jo gerne, så Zacharias (og Felix) får en skøn oplevelse!

Men jeg kaster mig hovedkulds ud i det, faktisk så meget at jeg har fået en hel kasse med julepynt hjem, jeg har planlagt at vi skal se juletræet på rådhuspladsen blive tændt på fredag, og jeg har allerede en masse ideer til de kommende dage. Faktisk prøver jeg at engagerer mig så meget at jeg er ved at forfatte en julekalender “pseudotvillingerne” som bliver slået op på bloggen fra 1. december, med samme koncept som i tv’et et “nyt afsnit” hver dag, som jo så bare skal læses i stedet for at ses! Noget jeg håber i vil synes er et sjovt indput, til min ellers alvorlige blog, og som kan sørge for jeg bliver hevet ind i det her jule univers, om jeg vil eller ej!

Så jul.. Du kan bare komme an! (hvad gør man ikke for sine børn!<3)

 

Tak fordi du læste med <3