Mig og de FUCKING busser!

Endnu en gang er jeg ved at gå i spåner, fucking busser! Det er næsten hver gang vi er afsted nu, at der er en episode, og nu er jeg bare ved at få nok. Jeg mistænker også hormonerne for at gøre mig ekstra VRED, for vred det er jeg hele tiden.

Jeg er vred over folks manglende evne til at vise empati, og jeg er vred over folk ikke kan rumme at jeg ammer i en bus og ikke mindst bliver jeg så træt af mine sure børn, som folk ser ondt på, for de gør det jo selvfølgelig kun for at irritere omverdenen, det ved vi!! Jeg prøver virkelig at tage det med et smil, jeg gør mit aller bedste for at tænke det er os der giver andre en oplevelse, haha! Men det er som om det ikke virker mere, så snart der bare er en der begynder at kigge på os, så får jeg lyst til at prikke personens øjne ud med en gaffel, bogstaveligtalt, “kan du ikke bruge dine øjne fornuftigt, så må du kraftedme undvære!”.

Fucking møg lorte busser!

I morges var bare endnu en af de morgener, Zacharias nægtede at sidde i klapvognen da vi skulle ud af døren, men det var han nød til, alternativerne var ikke store da vi var i tidspres. Så jeg farede hen til bussen med en MEGET utilfreds Zacharias i klapvognen, og det stoppede ikke da vi kom ind i bussen, tværtimod så råbte han lige lidt højere. Da vi så kom ind så sad der 2 unge piger og den ene sagde “nu ikke igen!” Hvorefter de satte sig op bagi.. ARG! Zacharias var fortsat utrøstelig og efter at have prøvet alt, endte jeg med at tage ham op af klapvognen, og der var ro med det samme også stod jeg der, med Felix på ryggen og Zacharias i armen! Efterfølgende var der en ældre dame der sagde, “nå der er nok en der får sin vilje”, amen så hold dog kæft! Og efter 5 minutter så tændte buschaufføren og sagde vi skulle sætte os ned.. fair at hun bekymrede sig, men SLET IKKE FAIR at hun ikke kunne se at mine muligheder var minimale, det var jo ikke fordi hun holdte stille og lod mig få Felix ned af bæreselen, og at stå og bakse med det i en bus der kører, se det er fucking farligt! Arg. På intet tidspunkt sagde jeg noget, jeg var lammet af vrede og buschaufførens udmelding gjorde jeg forholdte mig tavs og steg af bussen. Havde jeg ikke gjort det havde i nok læst skandale overskrifter over alt på nettet!

Og i protest der valgte jeg at gå hjem fra dagplejen efter gåturen der op, jeg skulle IKKE se mere bus for i dag. Jeg gider ikke mere! Jeg hader pt hele omverdenen, ville ønske at jeg slet ikke skulle interagerer med fremmede, de fatter jo ikke en skid!

Okay.. der findes også gode eksempler og i må ikke tro jeg hader jer kære læsere, jeg er bare træt, bitter og gravid og ærger mig over at jeg aldrig har fået taget et fucking kørekort. Også har jeg bare fået nok, jeg gider ikke mere, de næste måneder må bare gerne gå stærkt, for når Felix starter i vuggestuen, så er det for evigt slut, jeg bliver jordens lykkeligste menneske! Bedre en fødselsdag og juleaften til sammen.

Send mig lige en masse positiv energi, jeg får grå hår af alt den negativitet 😀 #thejoysofmotherhood