Når fødselsdage bare ikke er sjove!

Okay, hvis man skal trække ulemper ved 3 så små børn, så er det her en af dem, nemlig fødselsdage, eller andre sociale sammenkomster. (Godt julen er over!!)

Hvad der før var en hyggelig stund, med god mad og selskab, indeholder nu stress og konstant mandsopdækning, i hvert fald når man befinder sig på et ikke børnevenligt område, altså de der hjem med masser af spændende nips ting lige i børnehøjde, arg. Det hele føles mere som en krigszone, man skal konstant være årvågen, og man sidder hele tiden og lytter intenst hvis drengene er ude af syne, er de nu oppe at skændes?! For så at være klar, kaste alt hvad man har i hænderne, og stoppe dem, så det ikke ender i ulykkelige børn.

Maden bliver der knap nok spist, og i spise situationen er man langt mere fokuseret på at give børnene mad, end selv at få noget indenbors, man glemmer lynhurtigt de lækre tarteletter, man bare måtte smage da man så dem, for blot at længes efter dem, når de bliver taget af bordet igen.

Derudover så passer sådanne begivenheder sjældent med noget, ofte er det midt i luren og man er tvunget til at komme for sent og gå glip af den GODE mad. Og bliver det for sent, ja.. Så tager man tideligt hjem, fordi man sidder fanget med 3 overtrætte børn. Man er altid den sidste der kommer, eller den første der går!

Og tiden til at se eller snakke med de længe savnede familie medlemmer, dem man kun ser til sådanne sammenkomster, er minimal. Hele ideen går lidt af det, for ofte når vi er hjemvendt er det ikke med minderne om en hyggelig stund med familien, men i stedet med minder om en tur på legepladsen. Jeg ville ikke være det foruden, men nogle gange så gruer jeg for det, fordi jeg ved det bliver en kamp og alt andet end hyggeligt for mig, MEN drengene har som regl en fest, og så længe de er glade, så er jeg glad, så må jeg bare vente en 3 år på de skide tarteletter ??