Om at have en LORTE fødsel.

Det er lidt sjovt og lidt komisk at når rigtig mange tænker på en fødsel, så har alle jo noget de frygter, nogen frygter at sprække, nogen frygter veerne, nogen frygter det går galt. Vi ser alle forskelligt på det men en ting næsten alle frygter er at skide midt under fødslen (jeg vælger at bruge den direkte formulering, da det her i forvejen bliver så cencurfrit så vi gider absolut ikke pakke det ind!) Det her med at skide foran mand, jordemoder og andre tilskuere, virker pludselig så vildt grænseoverskridende, så uhyggeligt!

Men øh.. Er det at ligge med spredte ben, uden en travl på kroppen, imens man råber og skriger og ens underliv er smeltet sammen til et stort hul, ikke ligeså intimt og grænseoverskridende?

Åbenbart ikke, men selvfølgelig så udover det er ulækkert, så lugter det også, jordmødrene er tvunget til at fjerne dit sekret, dine efterladenskaber, nej nej nej!

Men man overlader samtidig trygt sin yderst delikate moderkage i hendes varetægt, den tilbyder man jo ikke at rydde op efterfølgende, samtidig med at du glemmer at en fødsel langt fra lugter godt, lidt af muggen havvand, sådan noget fostervand lugter i hvert fald langt fra af blomster.

Alligevel så er det lorten eller tanken der om der kan vælte hele billedet af den her nærtstående og perfekte fødsel. Man forbereder forlanger lavament, for at forebygge at netop en brun ven ikke banker på, at man bliver tømt og er klar til at gå i kamp. 

Men ærligt! Så er der aspekter i en fødsel der er langt mere grænseoverskridende end en lille lort. Faktisk så var det for mig helt rart første gang med Zacharias, midt i det her enferno af voldsomme presseveer, råben og skrigen, midt i den her uvished og frustration over ikke at have en skid  (bogstavelig talt) kontrol over noget som helst, så var det næsten en rar følelse at vide min krop stadig fungerede, for da jeg var midt i det, så troede jeg at min krop var itu for altid, haha! 

Om det var pinligt? Næh, mit hoved var et andet sted, og som den kære jordmoder sagde, så var det ikke noget de ikke havde set før, tværtimod.. og når man spørger Søren svarer han blot at lorten var en brøkdel af de grænseoverskridende ting han var vidne til, i det mindste vidste han Hvad det var, haha!

Så frygt ej en hilsen fra den brune ven, det er blot en brøkdel af den nærtstående fødsel :p