Når eksamen efterlader en med en øv følelse..

Så er sidste eksamen overstået, endelig! Det har været med succes oplevelser og med frustrationer. I dag er jeg igen gået fra eksamen, denne gang i naturfag, med en øv følelse, ikke på grund af karakteren, det blev nemlig et 7-tal og det er jo en helt fin karakter, men simpelthen fordi det bare ikke gik som ønsket.

Først trak jeg en geografi rapport hvilket var det værste! Af de tre fag kemi, biologi og geografi er geografi virkelig det værste for mig! Hele året har jeg kæmpet med det, jeg er bare ikke god til det fag og jeg har også så svært ved at se sammenhængen mellem det og biologi og kemi, men sådan var det så! Heldigvis havde jeg lavet et hammer godt oplæg (troede jeg) så det skulle nok gå. Jeg havde fået og vide at vi havde omkring 12 minutters taletid til henholdsvis oplæg og rapport, så jeg gik udfra det betød at jeg måtte fremlægge mit oplæg også spørgsmålene kom bagefter. Men næh nej, fra start af blev der brudt ind, spørgsmålene kom hele tiden også igen, hver gang jeg var ved at sige noget. Jeg burde nok have sagt fra, men at sidde ene mand overfor 3 lærer gjorde mig hammer usikker. Mit oplæg var så godt, der var en tydelig tværfaglig rød tråd hele vejen igennem, men på grund af konstante spørgsmål forsvandt den røde tråd sammen med mit overblik, pludselig virkede hele mit oplæg lallet og rodet, som også var en af begrundelserne for den “lave” karakter. Og fremlæggelsen af rapporten var bare et cirkus, men det var ingen nyhed.

Så jeg gik der fra med en stor øv-følelse. Følelsen af at hvis de bare havde mig holde det oplæg først, så var det gået langt bedre, ærgelse over jeg ikke sagde fra og en masse spørgsmål. Har jeg misforstået princippet med eksamen? Skal jeg revurdere min indgangsvinkel? Simpelt, øv! Og sådan ville jeg også have følt hvis karakteren havde heddet 10, det er hele følelsen af at det gik total uheldigt.

Men når det så er sagt, så råber jeg lige højt! For nu er der ferie til mig! Nu er det slut med forpligtelser, slut med pres og dårlig samvittighed når sofaen kaldte lidt for meget.. Nu kan jeg svinge benene op med god samvittighed, ikke lave noget som helst om aftenerne, bare glo! Øj hvor bliver det godt. Og ligegyldigt om stræber Luna ikke er helt tilfreds, så kan jeg godt være stolt. Jeg har klaret det, trods det er 5 år siden jeg sidst gik i skole, trods 2 børn alene i hverdagene og det faktum at jeg næsten er i kategori højgravid. Det er alligevel ret godt gået ! <3