Haters gonna hate!

SE MIG FACEBOOK, HER ER JEG!

Jeg har faktisk haft det oppe før, det var i forhold til den her sag om en mor som var blevet meldt til kommunen, på grund af noget hun havde skrevet i en lukket termins gruppe (læs oplægget og se artiklen HER)

Jeg oplever flere og flere som deler lidt for meget af sig selv på Facebook, deler lidt for intime dele af deres forhold og ikke mindst ligger upassende ting op i form af videoer og billeder! Vi har ytringsfrihed og de sociale medier er et sted som nogen bruger som frirum. Jeg er der jo selv, jeg deler ting fra mit liv, deler mine tanker og generelt er jeg meget blottet på nettet. MEN jeg har et filter! Der er nogen ting jeg holder for mig selv, da jeg ved at de ville kunne misforståes, at de ville kunne sætte mig i et forkert lys. For selvom de sociale medier er et frirum, så er det også en verden hvor mimik og lyd ikke er til stede og det gør at man så let misforstår hinanden, det oplever jeg OFTE, og det kan altså føre til nogle rigtige ubehagelige ting!

Og jeg mener det er så vigtigt at tænke over! For når man har lagt noget op på nettet så kan man ikke trække det tilbage, og der bliver man pålagt at stå til ansvar, om man vil det eller ej! Hvis man deler at ens kæreste er voldelig, hvis man deler at man er blevet indberettet til kommunen eller hvis man deler en video hvor man ryster ens barn lidt for meget og folk udtrykker bekymring, jamen så er man tvunget til at stå til ansvar, længere er den ikke!

Der er ikke noget med “du kender ikke historien bag!” For gu fanden gør jeg ikke det, jeg kender det DU VÆLGER at dele med mig, om det kun er brudstykker af en sandhed, det kan jeg jo ikke vide og jeg har kun dine ord at forholde mig til. Og derfor er det så vigtigt at tænke over hvordan man begår sig på de sociale medier! Det er desværre bare som om at det her filter er næsten ikke eksisterende, Facebook er blevet en stor hunger for likes, sympati og anerkendelse.

Men sammenlign nu med det virkelige liv, du går jo heller ikke ud på gaden og råber hvilket svin din kæreste er, du fortæller det heller ikke til Ulla som du gik på efterskole med for 5 år siden, du ville måske ikke en gang fortælle det til din mor. Men alligevel vælger man at ligge det ud på Facebook, et sted hvor Ulla og din mor får det at vide plus en hel masse fremmede, svarende til folk på gaden. Det er bare så meget lettere med Facebook fordi der FØLER man ikke at man skal stå til ansvar, for man kan gemme sig bag skærmen! Men ligegyldigt hvad, så SKAL man stå til ansvar og man skal pludselig stå til ansvar for alle ens 500 venner!

Og kunne jeg ikke være pisse ligeglad? Jo.. helt sikkert, men jeg mener det er vigtigt at huske på ISÆR når man får børn, for pludselig så er de jo en del af pakken de er dit ansvar og den måde du vælger at begå dig på, den måde du vælger at udtrykke sig og færdes på de sociale medier, jamen det kan have konsekvenser for dine børn! Længere er den ikke! Du har et ansvar…

Så tænk jer nu om, tænk hvad I ligger op, og hvis i er ligeglade, så tænk i det mindste på jeres børn, de vælger ikke selv!

Tak fordi du læste med ?ø

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Haters gonna hate!