Når man som forældre IKKE er enige i opdragelsesmetoden…

Det er så sindssygt svært. Når man som voksne mennesker går sammen om det at få et barn, ja så er man jo to om det. Men hvad  gør man lige når man befinder sig i hver sin lejr når det gælder opdragelse?

Søren og jeg er dybt uenige på det her punkt, han mener kort sagt at drengene skal opdrages til at have respekt for os, jeg derimod vil opdrage blidt, ifavnsk og tilgodese drengene og deres behov,  jeg gør generelt alt for at undgå skældud og se på problemet bag, anerkende drengenes følelser osv. Det er det jeg tror på, Søren tror på noget helt andet, og vi synes begge at den anden er dybt åndsvag, dum og fatter ikke en skid.

I den seneste tid har jeg haft det rigtig hårdt med det, for i takt med at Zacharias virkelig er nået den her skønne selvstændighedsalder, så får man konstant prøvet grænser af og Søren og jeg vil KONSTANT tackle det her på forskellige måder. Det har ført til RIGTIG MANGE hårde diskussioner, jeg har været dybt frustreret, og jeg har virkelig tænkt på om jeg overhovedet har kunne være sammen med ham, hårdt men sandt.

Jeg har haft meget svært ved at tackle det, fordi han ikke vil lytte, jeg føler ikke han vil høre, samtidig med jeg konstant føler at han sætter spørgsmålstegn ved mine forældreevner ved at være uenig i min måde at gøre det på, og eftersom jeg vitterligt er drengenes primære omsorgsperson, så gør det voldsomt ondt! Og jeg føler helt ærligt at jeg taler til en fucking dør..

Men jeg glemmer også lidt at vende den om, før Søren sidder jo netop med helt samme overbevisning om mig, at jeg er en dør der ikke fatter noget som helst, at jeg stiller spørgsmålstegn ved HANS evner. Det er en balance gang og man glemmer tit at vende den om og se det fra den andens side..
Hvad gør vi så? Ja.. Det er det vi ved at finde ud af, en dialog er jo vejen frem om vi så må mødes på midten eller den ene får rykket lidt i den anden, det er jo ikke til at vide, men der skal i hvert fald findes en løsning, for en ting er for mig sikkert, så længe man bor sammen skaber det kun utrygge børn hvis man som mor og far opdrager vidt forskelligt! Så bliver børnene forvirret, og ved ikke hvordan de skal agerer, og det vil jeg slet ikke ud i!

Men altså det at få børn er vidst jordens største prøvelse, først søvnmangel og en ny hverdag, så opdragelse, jeg er spændt på hvad fremtiden bringer, jeg forstår i hvert fald godt hvorfor børn kan være fatalt for mange forhold, for det handler virkelig om at holde tungen lige i munden! <3