5 år på godt og ondt #5

Læs del 4 her, hvor der linkes til de første dele <3

Vi flyttede hjem igen. Som udgangspunkt forfattede vi intet mindre en 2 hele sider med regler, regler som vi hver især valgte for at vi følte det kunne fungerer. Selvom det virkede latterligt og barnligt hele tiden at måtte huske den anden part på reglerne, så hjalp det rigtig meget! Det gjorde vi havde lettere ved at indfinde os sammen igen, for det sidste brud havde efterladt os med rigtig mange ubearbejdede følelser, alt den had, drama og det vi i afmagt havde kaldt hinanden, det hang stadig i luften, men det var som om at de her regler de var med til at gøre vi kom over på den anden side! <3

Det begyndte at gå bedre end det tidligere havde gjort, men igen så ramte det os at vi gik op og ned af hinanden, mig på barsel og Søren uden arbejde. Det blev sommer og Søren begyndte at glemme reglerne og jeg blev frustreret, en frustration der hobede sig op og altid kom til udtryk pludseligt. Det blev en sommer med op- og nedturer, vi kunne slet ikke finde fodfæste! Midt i alt det her begyndte jeg at forbinde vores lejlighed med alt for meget negativitet. Jeg kunne mærke at jeg ikke havde lyst til at blive boende og midt i det hele der faldt jeg over den fedeste lejlighed på facebook, en lejlighed som jeg tog ud og kigge på alene, for Søren brød sig ikke om min impulsive idé. Lejligheden var perfekt, der skulle vi bo!

Oveni alt det her eskalerede det endnu en gang, og jeg meddelte at jeg ville flytte alene med drengene. Kort inden indflytning fik Søren et job, det også den nye lejlighed blev vendepunktet, for inden det vidste ingen af os om vi var sammen, vi kunne slet ikke overskue hinanden. Jeg begyndte i skole, Søren på arbejde og vi flyttede, pludselig sås vi ikke i hverdagene længere da jeg typisk var i skole til 14.30 og Søren mødte 15 – 00.00. Og det var det der skulle til, at vi hver især fik pusterum og tid hver for sig. Jeg blev “enlig mor” i hverdagene og så var vi en familie i weekenderne, og jeg ville ikke ønske det anderledes, for os er det helt perfekt og det der har ført os tilbage på rette spor!<3

Mange kan ikke forstå vores valg om at få et barn mere, når man kigger på vores historie, barn nummer 2 var så hårdt at vi knap overlevede det, så hvorfor et tredje? For mig handler det slet ikke om vi bliver sammen eller ej, men hvad det her barn står for, nemlig vores uperfekte men fantastiske kærlighed, og gik vi så fra hinanden i morgen, ville jeg ikke fortryde et eneste sekundt <3